—— sådan kom bridgen i gang —- 1 
 
Det var advokat P. Kjærsgaard, der i september 1945 fik ideen til at oprette en bridgeklub i Kolding. Kjærsgård have blandt sine venner flere ret kapable bridgespillere. Optimistisk indkaldte han dem til møde på sit kontor. Her følger referatet fra det skelsættende åbningsmøde: 
* * * * * * * * * * * * * * * *

År 1945 d. 4. september Kl. 19.30 stiftende Generalforsamling på Industricafeen i Kolding.
J. Kjølbye valgtes til Dirigent og gav Ordet til P. Kjærsgaard, der redegjorde for Planerne
om Dannelsen af en ny Bridgeklub i Kolding og skitserede Retningslinjerne for Klubbens Virke
samt forelagde Udkast til Lovene.
Det vedtoges at stifte Klubben under Navnet Bridgeklubben af 1945. Kolding,
og med enkelte Ændringer godkendtes Lovudkastet, som den kommende Bestyrelse
bemyndigedes til at lade renskrive og evt. trykke.
   Derefter foretoges Valg af Bestyrelsen m. m. og følgende valgtes:

Bestyrelse: P. Kjærsgaard, Formand.
J. Kjølbye
Arne Nielsen
Bestyrelsessuppleanter: Poul Hove
J. P. Vesterlund
Turneringsudvalg: Hans Schmidt
S. K. Andersen
Suppleanter: Peter Hove
Schoustrup Thomsen
Revisor: R. Chr. Jensen

Det pålagdes Bestyrelsen at tilvejebringe Mødelokale, Kort etc., så at Klubben snarest
muligt kan begynde Sæsonen, samt indmelde Klubben i Dansk Bridge Union og tegne
Abonnement på ”Dansk Bridge”.

Det var starten

Den 17/8 45 afholdtes Bestyrelsesmøde på Formandens Kontor.
Bestyrelsen vedtog enstemmigt at fastsætte kontingentet til kr. 20,- aarligt
at erlægge
med hele Beløbet i hvert Aars september Måned. Endvidere opkræves hver spilleaften
(alm.) kr. o,50 i Kostpenge pr. Medlem.
Formanden indvalgtes som Bestyrelsens Medlem af Turneringsudvalget.

 

Side 2

Den 30. april 1946 kl. 19.30 holdt Bridgeklubben af 1945, Kolding; nu betegnet BK 45
Ordinær Generalforsamling på Hotel Royal med følgende Dagsorden:
__________________________________________
1. Formanden aflægger Beretning P. Kjærsgaard
2. Kassereren fremlægger Regnskabet Arne Nielsen
3. Valg af Formand Damborg
4. ” ” 2 Bestyrelsesmedlemmer Arne Nielsen og Peter Hove
5. ” ” 2 Suppleanter. Evald Hansen og Schoustrup Thomsen
6. ” ” 2 Medlemmer til Turneringsudvalget.
H. Schmidt og P. Kjærsgaard.
” ” 2 Suppleanter J. P. Vesterlund og J. Ørberg
 
7. ” ”
Revisor og Revisorsuppleant. R. Chr. Jensen; S. K. Andersen. 
8. Eventuelt.
__________________________________________
Ved de følgende års Ordinære Generalforsamling blev Dagsordenen, vist tv.,
sirligt noteret
i den håndskrevne Forhandlingsprotokol. Og valgene, her vist th.,
er for de følgende år vist
bilag I og II. Derfor udelader jeg ”valghandlingernefra de næst følgende år.
 
Spillesæsonen var kommet i gang med en parturnering i efteråret 45 og holdturnering i foråret
46.
Under formandens beretning blev det kutyme at berette om spilleresultaterne
fra årets afviklede
turneringer. Bridgespillerne vil jo altid gerne høre om, hvordan det er gået dem i turneringerne.
Denne opremsning af resultater fra de utallig
mange gennemførte turneringer tillader jeg mig
også at udelade; det ville kræve ret så mange sider tekst.
Jeg vil holde mig til typiske sider af
foreningslivet og vil også engang imellem omtale
fornøjelige hændelser.

Der er dog alligevel nogle spilleresultater, jeg bør nævne. Kjærsgaard fik jo fra start nogle stærke
Bridgespillere med i klubben. Det man kaldte Kjærgaards hold
bestod af
  Evald Hansen, Poul Nielsen, H. Schmidt og Kjærsgaard.
I 49/50 meldte de sig til DBU’s unionsturneringer,
og her viste de stor spillestyrke gennem
de indledende runder, så de nåede frem til finalerunden, hvor de blev nr. 2.
Vi begyndte at tale om ”mesterrækkeholdet”. Kolding var bragt på Landkortet
i Bridge-verdenen.

I sæson 48/49 deltog Poul Nielsen – Hans Schmidt i Unionens Makkerparturnering, hvor de blev

nr. 3 i Finalen. I kampen mellem de 6 bedste makkerpar fra Unionen og Ligaen blev de nr. 1.

Medlemstallet steg stille og roligt og lå i en årrække og svingede omkring 40. Spillestyrken lå
som man kunne forvente det – fordelt fra mesterholdet til en midtergruppe og ned til de mindre øvede.
 
Evald Hansen var meget opmærksom på dette, og for at stabilisere, evt. øge spillestandarden i klubben,                                                                                                                                                                                                                           anbefalede han medlemmerne at deltage i unionens forskellige turneringer. Han anbefalede også deltagelse                                                                                                                                                                                                                      i de matcher som blev aftalt med klubber i nabobyer. Tillige gik han ind for kurser om spilleteknik og meldeproblemer.

Poul Nielsen og Evald Hansen lå ofte i spidsen af parturneringerne. Et år tilbød de at lade  
parret
spalte, så de kunne fordele sig mellem øvrige par for derigennem at stimulere interessen for spillet. 

Side 3

Bestyrelserne var også opmærksom på, at spillestandarden kunne øges gennem 3
matcher med bridgeklubber fra nabobyer. Damebridgeklubben i Kolding havde
allerede i 46 over for Kjærsgaard
udtalt, at man var interesseret i at spille en match
mod herrerne som afslutning på sæsonen.
Første holdmatch gennemførtes i foråret.
Det blev minsandten en
årlig begivenhed, der gennemførtes de følgende 12 år.
Også Bridgeklubben ”Koldinghus” meldte sig som sparingspartner til BK45, og
holdmatcher mellem de to klubber
gennemførtes fra 49 de følgende 10 år.
Godt, at vinderne ved disse dyster fordelte sig skiftevis. Det var det mest lærerige.

Spilleudvalgene udførte fra starten et grundigt arbejde med at få arrangeret holdmatcher
med nabobyerne. Flest med bridgeklubberne i Vejle, Fredericia, Haderslev og Åbenrå.
Men også Esbjerg, Horsens og Bramminge kom på banen. For at øge holdantallet i disse
kampe lånte BK45 fra Dameklubben nogle af de stærke damer, der spøgefuldt blev
kaldt ”de løse piger”.
En enkelt gang var 20 herrer fra BK45 inviteret til en ”mixed-
turnering”
i Dameklubben.
 
Fundamentet for spilleudvalgene var makkerpar-turneringen, afviklet i efteråret, og
holdturneringen i foråret. Da medlemstallet øgedes, måtte
man til at splitte op i en
A-række
og en B-række.
Spilleudvalgene mødte også frem med nye, alternative turneringsformer,
således:
Enkeltmands turnering på 3 spilleaftner, med 32 deltagere delt i to rækker.
Holdturnering spillet almindeligt, men også i en variant med handicap.
Sidste spilleaften før Jul: spisning efterfulgt af såkaldt ”spritturnering”.
Parturnering, hvor parrene blev sammensat efter lodtrækning.
Udfordringstavle opsattes og regler for udfordringskampene blev formuleret.
Ideen med afholdelse af frivillige spilleaftner samlede for få medlemmer. Skrottet.

En ide, der kom udefra, betegnedes ”Fællesmarkedet”. Afviklet sidst i 50’erne og i
starten af 60’erne. Den blev spillet i 3
rækker, A, B, C., og havde ret god tilslutning.

Men tilbage til Holdturneringen med Damerne. Nogle af kampene blev betegnet
Mixed-turnering (eller Ægteskabsturnering), hvor fruerne fra Dameklubben dannede
par med deres ægtefælle i spil mod et antal herrehold. Så damerne havde nu fået
indpas i klubben. Eller havde de?

Ved et bestyrelsesmøde i 1955 forelå fra Poul Nielsen forslag om en ændring af en sætning
i Vedtægterne. I paragraf 3. stk. 1 står således: ”Som medlemmer optages kun herrer”.
Poul Nielsen foreslog
denne sætning fjernet. Forslaget kom til afstemning ved den følgende 
Generalforsamling. Her
forkastedes det med 21 imod, 5 for, 1 blank og 1 ugyldig stemme.
Forslaget blev forelagt igen 2 år senere. Også her
forkastet, da der manglede en stemme
i 2/3 flertal.
Ved næste Generalforsamling blev forslaget dog endelig vedtaget.
 Damer måtte nu gerne være medlemmer. Og de er jo strømmet til siden.

Bilag I viser, at dirigenthvervet ved Generalforsamlinger var varetaget på skift af Damgaard,
Arne Nielsen og især Ørberg.
Ved afslutningen på Generalforsamlingen i 51 takkede formanden
dr. Ørberg for vanlig god og fornøjelig ledelse som dirigent.
Lidt anderledes gik det til i 54,
hvor formanden S. K. Andersen takkede dirigenten dr. Ørberg og
udbragte et LEVE for ham.
To år senere valgte S. K. Andersen dog at udbringe LEVET for klubben.

Side 3

 

Kontingent.

I åbningsåret vedtoges et kontingent på 20 kr. per medlem. Dette holdt 4. sig i mange år.  Et enkelt år dog hævet til 25. kr., medens medlemmer, der holdt ”Dansk Bridge” kunne nøjes med 20 kr. Det var ikke holdtbart med denne skelnen, så kontingent og indskud blev begge sat  til 20 kr. I starten af 60’erne blev kontingentet sat op til 40 kr. I den periode, hvor damerne var interesseret i at spille i BK45, blev der indført et særligt kontingent på 15 kr. pr. semester for at opnå denne rettighed.

 

Materialer.

De første sæsoner krævede flere indkøb af kort og mapper. Og der måtte købes yderligere ind, da man begyndte på nabo-matcherne. Et forslag om at købe spilleborde, da man spillede på hotel Grand, blev afvist, da materialet her ville blive benyttet til andre formål og dermed nedslidt. Man undersøgte også om det var muligt at belægge med grønt filt på bordene. Den plan måtte også opgives. Nye spillesteder måtte opsøges.

 

Spillesteder.

Der var ingen problemer med at finde steder til afholdelse af Bestyrelses- møder. Ofte holdtes de hos formanden. Ellers benyttede man Industricafeen eller Borgerkroen. Men det var svært at finde egnede lokaler til de større turneringer. Som nævnt startede man på Hotel Grand. N. Chr. Hove gav sig til at foretage en grundig analyse af byens lokaliteter. Der var på det tidspunkt ingen oplagte muligheder, så han anbefalede som den foreløbige løsning Borgerkroen. Siden dukkede nyindrettede lokaliteter op. Turneringerne gennemførtes nu på Højskolehjemmet og Trocadero.

Præmier.

I starten fik man Æren ved at vinde. Siden uddelte man små lette gaveemner. I 51 valgte man at give sølvpræmier til en særligt fin indsats. Det var for dyrt. Så gik man over til pengepræmier: til nr. 1 – 2 – 3 i Hold gav man 160-130-100 kr. Til makkerpar: 70-50-38 og til enkeltmandsturneringen 2 gange 38-26-20. Disse beløb justeredes: For Hold først til 80-60-40; siden til 120-80-40. En særlig opmuntringspræmie blev tildelt det bedst placerede hold blandt de 5 laveste. Ved spritturneringerne uddeltes flasker rødvin som præmier. Det blev den fremtidige præmieform. Vandrepokal indførtes.

 

Kritik.

Få år efter starten udviklede der sig for meget støj under spillene. Det blev påtalt af bestyrelsen, der også syntes, de mange gange måtte optræde som barnepige. F.eks. skete det en gang, at spilleudvalget kom til at måtte omlægge en parturnering, fordi to medlemmer, der ellers have tilmeldt sig, alligevel udeblev. Man blev enige om at uddele straffepoint for udeblivelser. Det er uoverkommeligt for spilleudvalget at sørge for substitutter for at løse sådanne problemer. Der havde i øvrigt udviklet sig den trafik, at substitutter blev hentet fra andre klubber, selv om der gik ledige blandt klubbens egne medlemmer. Der burde være større kontrol med substitutter. Igen var Kjærsgaard den kloge. Han pegede på, at det jo ordnes let ved, at substitutter skal godkendes af bestyrelsen. Under spillet kunne det forekomme, at der ved rundeskifte var et enkelt hold, der manglede at færdigspille 1 à 2 spil. Belært af den gene, dette medførte, blev der indført straffepoint for langsomt spil. Hvis man ved et bord ikke havde nået at gennemføre alle spil, måtte dette søges afviklet snarest en anden dag.

 

Side 4

 

Til støtte for det sociale samvær blev sæsonstarten altid indledt med en spisning. 5
Spisning indledte også spilleaftnen før Juleturneringen. Såvel i 50 som 51 blev der
også vedtaget
spisning forud for generalforsamlingen. Det gav anledning til nogen
diskussion.
Kjærsgaard frarådede, at man før generalforsamlingen afholdt spisning,
da erfaringen viste, at dette forfladigede drøftelserne og ikke gav den
fornødne ro
og tid til gennemgangen af dagsordenen og forekomne problemer.
Da man i 54 havde såvel spisning som turnering efter generalforsamlingen, henstillede
Kjærsgaard, at man fremtidig ikke holdt spisning og turnering sammen med denne.
 
Kjærsgård var seriøs og konsekvent i sin holdning til bridgespillet. Til formandens
beretning ved generalforsamlingen i 57 indledte Kjærsgaard en drøftelse
om, hvorvidt
klubben skulle lægge størst vægt på en høj spillestandard med turnering for øje; eller
om man mere skulle hellige sig det selskabelige. Blandt de fremmødte medlemmer
var der da mest stemning for det første. Da dirigenten afsluttede mødet, bemærkede
han fiffigt, at nu skulle vi gå over til at spille selskabsbridge.

Ved mødet i maj-54 forespurgte formanden, om der var stemning for at afvikle en
jubilæumsturnering ved
10 års jubilæet 1.sep. 1955. I så fald skulle der nedsættes et
udvalg
til at ordne sagen. Der var imidlertid ingen stemning for en sådan turnering.
Ved mødet dukkede
en Bemærkning op fra Revisoren: Af bilag nr. 1 fremgår, at
advokat Hove d. 6/5 har inhaleret 3 Guld-øl
på Saxildhus. Det henstilles høfligst, at
bestyrelsen fremtidig attesterer sådanne regninger fra medlemmerne, at ikke flere
skulle benytte sig af denne trafik.
Da man nærmede sig jubilæumsdatoen blev der alligevel arrangeret Jubilæumsmiddag
på Trocadero
pris 25 kr., hvor klubben gav 7 kr. og medlemmet betalte 18 kr.

Helt anderledes blev der taget fat om 25 års jubilæet i 70. Ved styrelsesmødet i maj 70
nedsattes et festudvalg, bestående af Poul Nielsen, E. Westergaard og Rossen Hansen.
De valgte at
udsende en invitation med vedhæftet svarkort med tilsagn om deltagelse
i Jubilæumsturneringen
lørdag d. 12/9, udelukkende for medlemmer med damer.
Festudvalget fik lov at disponere over
indtil 3500 kr. til middag (excl. drikkevarer), præmier
(helst mange,
men små) samt musik. Der blev desuden arrangeret en eenaftensturnering
med indbudte gæster.
(Den blev siden udsat).
 
25 års jubilæet blev afholdt på Saxildhus d. 12/9. Ærgerligt nok meldte Kjærsgaard afbud,
men det lykkedes festudvalget at overtale ham, og han deltog da også og blandede sig i
talerrækken som kom op på et dusin talere, hvor Niels Beck viste sit humoristiske talent,

så gæstedeltagerne efter sigende lå flade af grin. Jeg tillader mig at vedlægge
S. K. Andersens fortræffelige referat af festen. Jamen det blev da også alle tiders fest.

— og hermed slutter jeg mit lille essay — en beskeden gave til BK45 på 70 års dagen.

Ole Ballisager

Side 5

andersen-ref

 

Side 7

ledelse-1vledelse-2vledelse-3vledelse-4v