Bridge Junior VM i Kina 2018

Når åbningsceremonien ved den 17. udgave af junior VM for hold afholdes i Wujiang, Kina vil det være med et dansk hold blandt deltagerene. Det danske U16-hold blev nemlig nummer 7 til sidste års EM, hvilket var nok til at sikre dem en plads ved bordet, når der skal kæmpes om ver-densmesterskabet. Holdkaptajn Morten Bune siger:

Det er et meget velforberedt hold, vi sender af sted. Siden opstarten af bruttotruppen for et år siden har der været mange aktiviteter: 7 træningsweekender rundt om i landet, hvor vi hele ve-jen igennem har arbejdet på stabilisering af grundsystemet – med særlig fokus på hvordan man vinder en U16 kamp: Med tocifrede noteringer. Samtidig har der også været et højt aktivitets-niveau på turneringssiden.

Undervejs har deltagerne også spillet og meldetrænet ugentligt på BBO. Vi har fået Jan Nielsen med ombord, og det har styrket projektet yderligt, så der er ingen tvivl om at vi står langt stær-kere end ved sidste års EM i Slovakiet.

Holdet, der består af 6 spillere, blev udtaget i marts og blandt dem er Leah Thrane Jacob-sen. Leah er 13 år gammel (den næstyngste) og kommer fra Kolding. Hun har gennem junior camps fundet interessen og har gennem det seneste halvanden års tid spillet med 15-årige Fre-derikke Graakjær Altenburg fra Skjern, hvor de har repræsenteret Danmark ved forskellige lejligheder som f.eks. EM for hold i fjord.

Holdet lander tirsdag formiddag d.7. aug., og der er åbningsceremoni onsdag aften. Tiden indtil da går med at vænne os til det hele, finde spillestedet osv. Torsdag, den 9. juli starter spillet. Der er 18 hold i vores række og de 8 bedste kvalificerer sig til kvartfinalen.

Holdet har vist stigende form og givet bud på deres store kvaliteter med sejren i kvalifikationen i WBF Online og sølvmedaljer i DM Hold til 2 af parrene. Alle 3 par klarede sig godt og vandt præmie i Vinoble Open.

Kampprogrammet er noget ujævnt. De har 4 hårde modstandere på dag 1 og mod slut, mens alle de formodede blødere modstandere ligger i midten af programmet. Vi er klar over, at vi skal respektere alle modstandere og at ingen kampe er afgjort på forhånd. Holdet går ind til alle kampe for at vinde. Målet er at være med mandag, den 13. august, når kvartfinalerne afvikles.