NYHEDSBREV nr. 2 udsendt den 20. august 2015

KBC byder alle velkommen til den ny sæson 2015/16, som starter pr. 1. sept. i alle afdelinger. Særlig velkommen til alle vore nye medlemmer. Klubben håber, at alle både nye og tidligere medlemmer vil få en rigtig god og hyggelig sæson.

 

Medlemskontingent til KBC bedes indbetalt ved sæsonstart på bankkonto: 7040 1826816. Det fremgår af kolonnen længst til højre i medlemsoversigten på hjemmesiden, hvor meget hver enkelt medlem skal betale. Betales for flere personer samtidig, så husk at skrive alle navne på indbetalingen. Afdelingskontingent og betaling – se under hver enkelt spilleafdeling.

 

Medlemmer, som ikke ønsker, at deres navn fremgår af medlemslisten på klubbens hjemmeside, skal skriftligt meddele dette til Kolding Bridge Center enten via mail: kontakt@koldingbridgecenter.dk  eller pr. brev til adressen: Kolding Bridge Center, Ndr. Ringvej 51, 1. sal, 6000 Kolding

 

Bestyrelsen forventer i den kommende sæson, at reglerne for både parkering og rygning bliver overholdt. Det var ikke tilfældet sidste vinter. Der blev røget på toiletterne og ud af vinduerne, og yderdøren blev heller ikke holdt lukket, selvom det ved opslag er beskrevet på døren.

 

I uge 22 blev der af Peter Nicolaisen og hjælpere opsat 4 støjdæmpende plader i undervisningslokalet. De 4 billeder er udlånt af Helge Troelsen.

 

Bestyrelsen har revideret klubreglerne. Se hjemmesiden.

Lån af KBC`s lokaler til bridgeaktiviteter og/eller fester. Bestilling kan nu ske via klubbens hjemmeside.

Kolding Bridge Center fik pr. 1. juli en ny, meget flot og anderledes hjemmeside. Webmaster: Kurt Holm

En meget stor tak til Kurt Holm, der har påtaget sig det store arbejde, det er at opbygge og vedligeholde sådan en hjemmeside. Den ny hjemmeside giver mange nye muligheder også for de enkelte afdelinger.

Savner du oplysninger/link, så skriv til webmaster@koldingbridgecenter.dk

NB: For at se f.eks. alle afdelingsoplysninger til afdelingen Spar 2 skal du muligvis zoome din skærm ned til 75 %.

 

Sommerens drop-in har været godt besøgt, indtil d. 19. aug. med et gennemsnit på 66 deltagere pr. gang.

Ofte har der været deltagere til 4 rækker, og da deltagerne ikke skal forhånds tilmelde sig, er det bydende nødvendigt, at alle sider ved et bord senest kl. 18.45. Det giver overblik til inddeling i rækker og evt. flytning af spillere, så turneringen kan oprettes i Bridgecentral og bordplancher og Bridge Mate deles ud. For mange gange har klubben accepteret, at deltagere er kommet for sent, hvorefter en 4-bords turnering skal rettes til en 5-bords og osv. Det giver en masse bøvl, der helt kan undgås, hvis spillerne sidder ved deres makker senest kl. 18.45. Da en del henstillinger ikke har hjulpet på alle, har man i klubben vedtaget, at spillere, der fremover ikke er på plads overfor makker kl. 18.45 til aften drop-in og kl. 12.45  til søndags drop-in, gå hjem, så surhed hos de rettidigt fremmødte kan undgås, og de frivillige hjælpere kan få acceptable arbejdsbetingelser.

 

Aktivitetsoversigt i KBC 2015/16 – se mere på hjemmesiden:

  • Fredag d. 21. aug. KBC har en stand på biblioteket kl. 16-19 i forbindelse med Kulturnatten
  • Søndags drop-in hver søndag d. 6. sept. – 24. april (minus d. 15/11, 20/12, 27/12, 31/1 og 27/3). Som sidste år er der den 1. søndag i måneden kringle fra ROXY bageren.
  • Undervisning for kursister og medlemmer med parhandicap på 50-52 d. 4/10 og 1/11kl. 12. – 12.40 forud for Søndags drop- in. Nyt tiltag
  • Tirsdag d. 13. okt. (efterårsferie) Drop-in kl. 18.45. Ingen tilmelding
  • Onsdag og torsdag d. 14.-15. okt. kl. 10 – 13.30. Bridge som ferieaktivitet for børn
  • Torsdag d. 15. okt. kl. 18.30 Lynbridge. Sidste tilmeldingsdato d. 2. okt. Se opslag og hjemmeside
  • Lørdag d. 24. okt. kl. 13.30. Afdelingen BK45 fejrer 70 års jubilæum – se nedenfor
  • Fredag d. 13. nov. Vinsmagning kl. 16-18. Se invitation og særlig omtale af sponsor længere nede
  • Lørdag d. 14. nov. kl. 9.30. Efterårsturnering kun for KBC medlemmer. Sidste tilmelding d. 5.11
  • Lørdag d. 16. januar kl. 10.00. Indledende distriktskvalifikations runde for seniorpar. Sidste tilmeldingsdato d. 22. nov. til Karin Korup
  • Lørdag d. 30. jan. kl. 9.30 Sydbank Kolding Open i KBC`s lokaler. Tilmelding senest d. 15.01

 

BK45 har 70 års jubilæum

BK45 blev dannet i september 1945 og har derfor 70 års jubilæum i år.

Dette vil vi gerne fejre og derfor indbydes nuværende såvel som tidligere medlemmer til bridgeturnering i Kolding Bridge Center lørdag den 24. oktober kl 13:30.

Turneringen vil blive under hyggelige former og i kaffepausen serveres lagkage med kaffe/the.

Indskud 50 kr, som går til præmier

Der spilles i seedede rækker med ca. 25-30 spil i alt.

Tilmelding på seddel på opslagstavlen eller send e-mail til jenstimchristensen@gmail.com senest 17/10/2015.

Bestyrelsen BK 45

 

Undervisning – se mere om de forskellige kurser på hjemmesiden.

Undervisningen starter med 3 bridgekurser i slutning af aug.

Søndag d. 23. aug. emne: Grundsystem og spilføring. Underviser Eddie Nielsen

Tirsdag d. 25. aug. emne: Genopfriskningskursus. Underviser Sus Vang

Mandage d. 24/8, 31/8 og 7/9 Introduktionskursus. Underviser Sus Vang

Torsdage d. 5/11, 12/11 og 19/11 kl. 9.30 -12. Introduktionskursus. Underviser Anna Ravn

Har I familie, venner, bekendte, naboer, kolleger, der måske kunne tænke sig at komme i gang med Bridge, så henled deres opmærksomhed på klubbens introduktionskurser i aug./sept. og november.

De 3 længere varende kurser starter alle i uge 38. Der er ledige pladser på alle hold.

 

Bridge som ferieaktivitet for børn i efterårsferien d. 14. og 15. okt. kl. 10 – 13.30.

Se link med yderligere oplysninger på forsiden af hjemmesiden. Alle medlemmer opfordres til at motivere børn, børnebørn og andre børn og unge til at deltage. Vi får brug for nogle hjælpere, da vi gerne vil have en hjælper pr. bord. Henvendelse til Anna Ravn, annaravn@stofanet.dk

Hvordan får vi gang i skolebridge i Kolding? Måske skal lærerne (specielt matematiklæreren) på dit barn eller barnebarns skole opfordres til at introducere eleverne for skolebridge. KBC vil gerne hjælpe både praktisk og med lån af materialer. DBF har færdigt undervisningsmateriale.

 

Sponsorbesøg. Torsdag d. 3. sept. kl. 19, hvor afdelingen Spar 2 har sæsonstart, vil erhvervschef Søren Lund fra Nordea Fonden møde op med en check på kr. 15.000,- til KBC.

 

Vinsmagning fra Vinoamici fredag d. 13. nov. kl. 16-18.

Hvortil alle vore sponsorer, øvrige samarbejdspartnere og medlemmer inviteres.

 

Citat:

Vinoamici startede som en idé over et godt glas rødvin.
Som navnet antyder, er vi familie og venner med stor forkærlighed for vine fra Italien. Som udgangspunkt var vores mission, at finde en mousserende vin af høj kvalitet, men til en pris vi havde lyst til at betale.

Vi gik i gang med at udvælge de vinhuse, der kunne have vores interesse. Eneste krav var, at vi skulle have eneforhandling i Danmark.

Efter mange gode smagninger, fandt vi frem til det bedste fra i alt 4 vinhuse og ønsket om mousserende vin blev videreudvidet til at omfatte alt, lige fra skønne friske hvidvine, flotte rosévine med masser af smag til kraftfulde rødvine, men hjørnestenen fandt vi hos Merotto. Udsøgte prosecco’er, der tilfredsstillede vores meget høje krav til “bobler”. Vi endte faktisk også med at få forhandlingen af 2 udsøgte dessertvine, som vi er meget stolte af. Hjemmeside: http://vinoamici.dk

 

 

Bliv energisponsor

Modtager du el fra TREFOR som Vindstrøm eller på Kvartal Basis, kan du støtte KBC, uden at det koster dig noget. Sidste år var der 121 husstande, der tegnede sig som energisponsor for KBC, men vi skal være endnu flere, og husk man skal ikke være medlem af KBC så tal med venner og naboer for at få dem til at støtte. KBC har lige modtaget kr. 4500,- fra TREFOR for en periode på knapt et halvt år – så det kan betale sig!

Læs mere nederst på forsiden af klubbens hjemmeside eller kontakt Anna Ravn annaravn@stofanet.dk

 

Maj/august: Kort & Godt – Stort & Småt

64 bridgespillere fra Kolding var til Bridgefestival i Svendborg.

Kolding var fint repræsenteret ved årets Bridgefestival. Langt de fleste af de 64 spillere deltog i flere turneringer. Nogen kørte frem og tilbage medens andre overnattede i sommerhus, på hotel eller privat. Ved festivalen var der ca. 7000 deltagere, og den største turnering i festivalens 11 årige historie var onsdag med 194 par i en bronze-turnering.

Oversigt over de bedste Kolding resultater:

DM damepar: Anna Ravn og Birgit Jensen nr.9

DM mixed par: Ingrid Hedevang og Uffe Pedersen (Haderslev) nr. 12

DM for begyndere: Bettina Fischer og Gurli Klercke nr. 6 i B-rækken

Forskellige Sølvturneringer:

Nr. 1 Peter Hansen og Jesper Jungdal, Nr. 2 Stig Jørgensen og Olav Thomsen, Nr. 4 Claus Tegtmeier og Esbjergmakker, Nr. 5 Mogens Rerup og Eddie Nielsen

Forskellige Bronzeturneringer:

Ebba og Peter Hermansen fik 2 placeringer som nr. 6 og 11, Allan Christensen og Line Eyde nr. 10, Anna Ravn og Svendborg makker nr. 12, Olav Thomsen og Esbjergmakker nr. 6

Der var 3 par med til Begynderfestival, og i Junior Camp deltog 10 årige Leah Thrane for 4. gang

 

Line Eyde har flere gange til drop-in medbragt hjemmebag til kaffen til alle deltagere. Kunne det måske inspirere andre til at gøre det samme? (det gjorde Inga og Bjarne Poulsen en aften i juni).

 

Til sommer bridge for kursister og klubspillere uden større rutine og erfaring (parhandicap 50 – 52) var der i maj måned et gennemsnit på 28, et tiltag undervisningsudvalget vil fortsætte med. I første omgang søndagene d. 4. okt. og 1. nov. hvor der bliver tilbudt ½ times undervisning før evt. deltagelse i alm. søndags drop-in. Tilbuddet vil gælde kursister og mindre rutinerede med et par handicap på 48-52. Undervisere: Karin Korup og Anna Ravn. Nærmere følger på hjemmesiden og ved opslag.

 

Ved distrikts Sydjyllands generalforsamling i Sønderborg d. 5. maj deltog Peter Hermansen og Anna Ravn. Nis Rasmussen, Bramming er i den kommende sæson formand for både distriktet og DBF. Distrikt Sydjylland var i forrige sæson landets næststørste distrikt og KBC distriktets næststørste klub, kun Haderslev havde flere medlemmer. Ved Skolebridge konferencen i Haderslev pinselørdag deltog Anna Ravn.

Danmarks Bridgeforbund får i løbet af september 2015 en ny hjemmeside.

 

Søren-Peter Nielsen opnåede i sidste sæson 1688 bronzepoint, og han placerede sig dermed som nr. 9 på landsplan.

 

Husk at læse ”Bridge Nyt” fra distrikt Sydjylland første uge i sept. Et spændende blad på 24 sider, der i begyndelse af sept. ligger i vores spillelokale – det kan også ses på distriktets hjemmeside. Bladet har en oversigt over de mange udenbys turneringer samt de mange distriktsturneringer. KBC vil gerne kraftigt opfordre sine medlemmer til at deltage i disse spændende turneringer. Har du ikke tidligere deltaget – så prøv i år. Det er rigtig sjovt.

 

Venlig hilsen

Bestyrelse og udvalg i KBC